Tilbage til rødderne på tværagrene i Fly.
Lørdag den 15. august 2009 gav vi (Sine og Søren Borg) min fader, Magnus en fødselsdagsgave, han hverken kunne eller ville bytte! Han fik fætter kusine fest i 75 års fødselsdagsgave. Vi inviterede hele familien på den side med ud på min faders fødejord på tværagrene i Fly. Det blev en uforglemmelig dag med mange minder og erindringer fra de “gamles” børnedage på tværagrene i Fly. Skive Folkeblad fandt arrangementet så spændende at de tog med på turen …
Vi har nedenfor et referat fra dagen, så du kan “mærke” nogle af vores oplevelser på min faders 75 års fødselsdag afholdt på hans fødejord, det nuværende øvelsesterræn for Skive Kaserne.
Dagens program:
- Kl. 12.00 Middag i Dommerby hos Sine og Søren
- Kl. 14.00 Ankomst til Fly Tværager
- Kl. 15.00 Kaffe på Fly Tværager
- Kl. 16.00 Markvandring på Fly Tværager
- Kl. 18.00 Spisning i Skive hos fødselaren Magnus
Middag i Dommerby
Vi samledes til middag i Dommerby. En fætter kusine fest med fælles aner fra bedsteforældrene. Boelsmand Peder Christian Jensen og hustru Ane Kathrine Sørensen. De havde 7 børn: Troels, Søren, Betty, Marie, Karen, Kristine og Jens. Dagens fætre og kusiner var alle efterkommere af Troels, Søren og Jens. Bettys søn var død og de tre andre piger fik ingen børn. Ligeledes var to af Søren Jensens børn døde. Agnethe og Aage.
I dagens anledning sang vi Jens Vejmands vise af Jeppe Aakjær af flere årsager. Fødselaren havde største delen af sit arbejdsliv arbejdet ved vejvæsenet og Aakjær var som bekendt født i Aakjær ved Fly “kun et stenkast” fra Fly Tværager. Sangen var dog omskrevet lidt i dagens anledning.
Tilbage til barndommen i Fly …
Vi sidder her ved bordet på denne særlig dag,
for nu vi skal på sporet af slægten er vor sag.
Det er såmæn på heden i Fly der var engang,
vor barndomsminder samler vi efter denne sang.
Vi tager nu tilbage til barndommen i Fly,
vi gør det alle sammen trods vi ej er ny.
Vi er såmæn æ Jensen’s på vore gamle ben,
som atter samles her på heden ved denne gamle sten.
Tekst: Søren Borg
Ankomst til Fly Tværager
Efter middagen i Dommerby gik turen til Fly Tværager. Inden kaffen i Holger Kristensens gamle lade, som det eneste tilbageværende bygning tilbage fra Magnus’s barndom, gik turen over Troels Jensens marker. På disse jorde fortalte Magnus om noget af det markarbejde, han havde hjulpet med i drengedagene hjemme ved hans farbror.
Man fornemmer ved at følge i Magnus og Annas (fætter/kusine) fodspor og lytte til snakken hen over Troels Jensens jorde, at der var et nært forhold mellem de to ejendomme på Fly hede. De øvrige ejendomme på jordene måtte “lade livet” i 1960’erne i forbindelse med eksproprieringen af øvelsesterræn til Skive Kasserne.
Markvandring på Fly Tværager
På Søren Jensens jord (fødselaren Magnus fødejord) var det tid til samling af alle nulevende fætre og kusiner. Alle efterkommere efter bedsteforældrene i Stårup ved Skive, Boelsmand Peder Christian Jensen og hustru Ane Kathrine Sørensen.
Fra venstre Magnus Jensen (Søren Jensens søn), Kristian Fløj-Jensen (Troels Jensens søn), Kaja Dalsgård (Jens Jensens datter), Per Friis Jensen (Jens Jensens søn), Anna Pedersen (Troels Jensens datter) og Knud Erik Jensen (Søren Jensens søn).
Spisning i Skive
Mættet af dagens mange indtryk var det nu tid til at spise smørrebrød og lige få vendt “et par minder mere fra de gamle dage på Fly Tværager …”.
Under selve arrangementet var det ikke kun stemmebåndene, der blev brugt flittigt men også video- og fotografiapparater. Vi har lagt videoklip, billeder samt presseomtalen fra Skive Folkeblad op på hjemmesiden.
Sine & Søren Borg Jensen - Bakkevej 12A - Dommerby - DK-7840 Højslev - Tel. +45 4046 0455 - Tel. +45 2448 8270 - Mail: ane@borgslaegt.dk